Ny aftale om universiteterne efterlader hul på op til en milliard

Det var en læn­ge ven­tet af­ta­le, der lan­de­de for­ri­ge fre­dag. En­de­lig er der kom­met styr på det åre­lan­ge spørgs­mål om de af­led­te om­kost­nin­ger, som uni­ver­si­te­ter­ne hidtil selv måt­te af­hol­de til byg­nin­ger, ad­mi­ni­stra­tion og me­get an­det, hver gang de tog imod sto­re mil­li­onbe­løb til forsk­nings­pro­jek­ter fra dan­ske fonde.

”Det er en vig­tig af­ta­le, som uni­ver­si­te­ter­ne og fon­de­ne har ind­gå­et," ud­tal­te ud­dan­nel­ses- og forsk­nings­mi­ni­ster Chri­sti­na Ege­lund, mens de seks sto­re fon­de – No­vo Nor­disk Fon­den, Vil­lum Fon­den, Carls­berg­fon­det, Ve­lux Fon­den, Lund­beck­fon­den og Leo Fon­det, som har ind­gå­et af­ta­len med Dan­ske Uni­ver­si­te­ter – var gla­de for af­ta­len, som "ska­ber trans­pa­rens og sta­bi­li­tet om­kring fonds­fi­nan­si­e­ret forsk­ning ved uni­ver­si­te­ter­ne ved at de­fi­ne­re en klar øko­no­misk for­de­lings­nøg­le mel­lem fon­de og universiteter."

Men pro­ble­met er langt­fra løst, og af­ta­len ef­ter­la­der sta­dig uni­ver­si­te­ter­ne med be­ty­de­li­ge merom­kost­nin­ger, som skal dæk­kes af eg­ne budgetter.

"Det er over­ra­sken­de, at der ef­ter­la­des en re­st­fi­nan­si­e­ring på et så stort et be­løb," si­ger Per Ni­ko­laj Bukh, pro­fes­sor i øko­no­mi­sty­ring ved Aal­borg Universitet.

Iføl­ge den nye af­ta­le be­ta­ler fon­de­ne frem­over merom­kost­nin­ger sva­ren­de til 250.000 kro­ner per pro­jek­tan­sat vi­den­ska­be­ligt år­s­værk for de vå­de forsk­nings­om­rå­der – na­tur­vi­den­skab, sund­heds­vi­den­skab og tek­nisk vi­den­skab – og 200.000 kro­ner per vi­den­ska­be­ligt år­s­værk for de tør­re forsk­nings­om­rå­der – hu­ma­ni­o­ra, sam­funds­vi­den­skab, ju­ra og teologi.

Det er selv­føl­ge­lig bed­re end in­gen­ting, at der er kom­met styr på om­rå­det. Men det ef­ter­la­der jo sta­dig en mar­kant underfinansiering

Per Ni­ko­laj Bukh – pro­fes­sor, Aal­borg Universitet

Men ser man på uni­ver­si­te­ter­nes eg­ne tal, be­lø­ber merom­kost­nin­ger­ne for hvert år­s­værk på et fonds­fi­nan­si­e­ret forsk­nings­pro­jekt sig til me­re end dob­belt så meget.

Nær­me­re be­stemt 586.641 kro­ner per år­s­værk for de vå­de forsk­nings­om­rå­der og 411.617 kro­ner per år­s­værk for de tør­re forsk­nings­om­rå­der. Det frem­går af det tek­ni­ske no­tat om af­ta­len, som og­så er offentliggjort.

Med an­dre ord ef­ter­la­der fon­de­nes nye pro­jekt­til­læg sta­dig en udæk­ket merom­kost­ning på over 341.000 kro­ner år­ligt for hver fuld­tids­an­sat – ty­pisk en po­st­doc el­ler en ph.d – på de vå­de forsk­nings­om­rå­der og over 216.000 kro­ner år­ligt for hver fuld­tids­an­sat på de tør­re forskningsområder.

"Nu står vi i en si­tu­a­tion, hvor man gan­ske vist har op­nå­et yder­li­ge­re fi­nan­si­e­ring fra fon­de­ne, men hvor der sta­dig er en stor an­del af om­kost­nin­ger­ne, som ik­ke er fi­nan­si­e­ret gen­nem fonds­be­vil­lin­ger­ne, og som i sa­gens na­tur kun kan kom­me ét sted fra; nem­lig ud af den stats­li­ge fi­nans­lo­vs­be­vil­ling. Så der sker sta­dig­væk en ud­huling af uni­ver­si­te­ter­nes øko­no­mi­ske ram­me," si­ger Per Ni­ko­laj Bukh.

Underfinansieret med op til en milliard

Iføl­ge den se­ne­ste op­gø­rel­se fra Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter do­ne­re­de fon­de­ne knap ot­te mil­li­ar­der kro­ner til dan­ske uni­ver­si­te­ter i 2021.

4,9 mil­li­ar­der kro­ner blev til­delt så­kald­te kæm­pe­forsk­nings­pro­jek­ter på me­re end 50 mil­li­o­ner kro­ner. De tæl­ler ik­ke med af­ta­len om fon­de­nes nye pro­jekt­til­læg, idet fon­de­nes be­ta­ling af byg­nings­om­kost­nin­ger for kæm­pe­pro­jek­ter­ne af­ta­les fra gang til gang. Det ef­ter­la­der godt tre mil­li­ar­der kro­ner år­ligt, som er om­fat­tet af af­ta­len om fon­de­nes nye pro­jekt­til­læg. Af dem går langt stør­ste­delen til de vå­de forsk­nings­om­rå­der – iføl­ge de se­ne­ste tal fra Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter går kun ni pro­cent til sam­funds­vi­den­skab og humaniora.

Vi har ind­ret­tet os så­dan, at uni­ver­si­te­ter­ne le­ve­rer ram­men, og fon­de­ne gen­nem pro­jekt­fi­nan­si­e­ring le­ve­rer en del af indholdet

Tho­mas Bjørn­holm – forsk­nings­di­rek­tør, Vil­lum Fonden

Par­ter­ne an­slår selv, at fon­de­nes sam­le­de bi­drag til dæk­ning af af­led­te om­kost­nin­ger vil lig­ge mel­lem 700 og 800 mil­li­o­ner kro­ner år­ligt, når af­ta­len er fuldt implementeret.

Fun­dats har, på bag­grund af uni­ver­si­te­ter­nes eg­ne tal og med af­sæt i at 90 pro­cent af de fi­nan­si­e­re­de forsk­nings­pro­jek­ter lig­ger in­den for vå­de forsk­nings­om­rå­der, ud­reg­net den sam­le­de år­li­ge re­st­be­ta­ling for uni­ver­si­te­ter­ne, som alt­så ik­ke bli­ver dæk­ket af fon­de­ne i den nye aftale.

Re­sul­ta­tet er, at af­ta­len ef­ter­la­der et re­st­be­løb på op til én mil­li­ard kro­ner årligt.
Me­re præ­cist 1,07 mil­li­ard kro­ner, som uni­ver­si­te­ter­ne selv skal fi­nan­si­e­re. Selv hvis man reg­ner på et sce­na­rie med de la­vest mu­li­ge merom­kost­nin­ger, en­der uni­ver­si­te­ter­ne sta­dig med en år­lig reg­ning på over 900 mil­li­o­ner kroner.

"Det er selv­føl­ge­lig bed­re end in­gen­ting, at der er kom­met styr på om­rå­det. Men det ef­ter­la­der jo sta­dig en mar­kant un­der­fi­nan­si­e­ring," som Per Ni­ko­laj Bukh siger.

"Uhyggeligt" stort tidsforbrug til ansøgninger

Der­til kom­mer, be­mær­ker Per Ni­ko­laj Bukh, at der slet ik­ke be­ta­les for merom­kost­nin­ger til de fa­stan­sat­te for­ske­re. Det be­ty­der for ek­sem­pel, at der vil væ­re om­kost­nin­ger for­bun­det med vej­led­ning af ph.d.-studerende, som ik­ke er talt med i aftalen.

Yder­me­re er for­sker­nes tids­for­brug til at sø­ge fi­nan­si­e­ring fra fon­de­ne ik­ke med­reg­net. Og det er vel at mær­ke ik­ke en ube­ty­de­lig an­del af for­sker­nes tid, der går med at sik­re mid­ler til forsk­nin­gen. Iføl­ge en op­gø­rel­se, som den forsk­nings- og ud­dan­nel­ses­po­li­ti­ske tæn­ket­ank DEA la­ve­de sid­ste år, bru­ger for­ske­re på dan­ske uni­ver­si­te­ter i gen­nem­snit ni pro­cent af de­res ar­bejds­tid på at sø­ge om ek­ster­ne mid­ler. Til sam­men­lig­ning ud­gør forsk­ning 41 pro­cent af for­sker­nes ar­bejds­tid, mens un­der­vis­ning og vej­led­ning ud­gør 33 pro­cent af arbejdstiden.

"Det er en uhyg­ge­lig stor an­del af ti­den, vi bru­ger på at sø­ge om mid­ler. Man kan jo bå­de ar­gu­men­te­re for og imod, at de om­kost­nin­ger bli­ver talt med i den her af­ta­le. Når fon­de­ne mel­der ud, at de ik­ke er til sinds at be­ta­le al­le merom­kost­nin­ger­ne, så gør det jo ik­ke den sto­re for­skel, hvor man­ge merom­kost­nin­ger, man tæl­ler med. For man får jo al­li­ge­vel ik­ke fuld dæk­ning fra fon­de­ne," si­ger Per Ni­ko­laj Bukh.

"Men hvis man ser på sa­gen ud fra et uni­ver­si­tets stra­te­gi­ske syns­punkt, så skal man jo reg­ne det he­le med. For der er man jo nødt til at se sam­let på, om fonds­fi­nan­si­e­ring over­ho­ve­det kan be­ta­le sig," si­ger han.

Fonds­fi­nan­si­e­ring gi­ver mu­lig­hed for me­re og bed­re forsk­ning, end vi kun­ne un­der­støt­te på egen hånd med of­fent­li­ge mid­ler, og det er der­for, vi ger­ne læg­ger be­ty­de­li­ge mid­ler ind i pro­jek­ter­ne fra uni­ver­si­tets side

David Drey­er Las­sen – pr­o­rek­tor, Kø­ben­havns Universitet

Stemmer overens med grundtanken

Spør­ger man Tho­mas Bjørn­holm, forsk­nings­di­rek­tør i Vil­lum Fon­den, har ud­gangs­punk­tet for af­ta­len da hel­ler ik­ke på no­get tids­punkt væ­ret, at fon­de­ne skul­le dæk­ke samt­li­ge merom­kost­nin­ger ved de fonds­fi­nan­si­e­re­de forskningsprojekter.

"Vi har ind­ret­tet os så­dan, at uni­ver­si­te­ter­ne le­ve­rer ram­men, og fon­de­ne gen­nem pro­jekt­fi­nan­si­e­ring le­ve­rer en del af ind­hol­det. Så er der jo nog­le af­led­te om­kost­nin­ger ved den di­rek­te pro­jekt­fi­nan­si­e­ring, og de de­les mel­lem uni­ver­si­te­tet og fon­den," si­ger Tho­mas Bjørnholm.

"Rol­le­for­de­lin­gen er, at uni­ver­si­te­ter­ne an­sæt­ter de fa­stan­sat­te for­ske­re, alt­så pro­fes­so­rer, lek­to­rer og ad­junk­ter, li­ge­som de står for den grund­læg­gen­de ram­me, så­som byg­nin­ger, la­bo­ra­to­ri­er og ad­mi­ni­stra­tion. Og fon­de­nes rol­le er at gi­ve for­sker­ne mu­lig­hed for at sø­ge mid­ler i kon­kur­ren­ce med hin­an­den, så­dan at de bed­ste idéer he­le ti­den får ek­stra mu­lig­he­der i form af ph.d.'er, post­docs el­ler ap­pa­ra­ter. Den af­led­te om­kost­ning ved at frem­me fri forsk­ning de­ler vi. Det er ud­gangs­punk­tet for af­ta­len," si­ger Tho­mas Bjørnholm.

No­gen­lun­de sam­me mel­ding ly­der fra David Drey­er Las­sen, pr­o­rek­tor ved Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet og for­mand for det forsk­nings­po­li­ti­ske ud­valg i Dan­ske Uni­ver­si­te­ter. Han på­pe­ger, at man fra uni­ver­si­te­ter­nes si­de ger­ne bi­dra­ger til de fonds­fi­nan­si­e­re­de forsk­nings­pro­jek­ter med "be­ty­de­li­ge midler".

"Det er kor­rekt, at uni­ver­si­te­ter­ne fort­sat fi­nan­si­e­rer en del af de sam­le­de om­kost­nin­ger ved et pro­jekt, der op­når fonds­støt­te. Det er vig­tigt at un­der­stre­ge, at af­ta­len hand­ler om åb­ne op­slag, hvor for­sker­ne selv mel­der ind med, hvad de me­ner er vig­tigt og nyt at for­ske i, og det er jo sam­ti­dig en af uni­ver­si­te­tets ker­ne­op­ga­ver," si­ger han.

"Fonds­fi­nan­si­e­ring gi­ver mu­lig­hed for me­re og bed­re forsk­ning, end vi kun­ne un­der­støt­te på egen hånd med of­fent­li­ge mid­ler, og det er der­for, vi ger­ne læg­ger be­ty­de­li­ge mid­ler ind i pro­jek­ter­ne fra uni­ver­si­tets si­de," si­ger David Drey­er Lassen.

Pro­fes­sor Per Ni­ko­laj Bukh un­der­stre­ger da og­så, at det hel­ler ik­ke er gi­vet, at merom­kost­nin­ger­ne bør dæk­kes fuldt ud af fondene.

"Nu kal­der vi det un­der­fi­nan­si­e­ring. Men du hø­rer mig hel­ler ik­ke si­ge, at det er for dår­ligt, at fon­de­ne ik­ke be­ta­ler det he­le. Der er en vis ri­me­lig­hed i den­ne 50-50-fi­nan­si­e­ring. Men det lø­ser ik­ke det di­lem­ma, man sid­der med i drif­ten af uni­ver­si­te­ter­ne," si­ger Per Ni­ko­laj Bukh.